Opdag Verden gennem Fritidsglæder
Vi har indlogeret os, ved havnen, ca. 1 km fra Golden Gate. Her fandt vi et hyggeligt motel, bygget i 1939. Vi bor i en lille lejlighed med køkken og bad. Lejligheden ligger inde i en gårdhave, og der er ikke ændret meget på den siden den blev bygget.
Besøgte Haight Ashbury kvarteret, hvor hippi-bevægelsen sprang ud.
Slutter af med den kendte sang af Scott McKenzie fra 1967
Hilsen Per
Sidste aften på Quality Inn. Vi har lige været ude og svømme i poolen og sidde i spa’en for sidste gang her på hotellet.
Det har været nogle dejlige afslappende dage her med læsning i solen ved poolen, Per har løbet, og vi har begge svømmet. Vi har ikke kørt så meget, kun nogle småture.
Vi har været i Napa Valley, oppe og se de store Redwood-træer, været på en enkelt vinsmagning og været downtown en dag på en hyggetur, hvor vi har fået en lækker frokost efterfulgt af en slentretur gennem byen.
I morgen går turen til vores sidste destination, inden vi flyver hjem, San Francisco. Her skal vi bo på et lille hotel i nærheden af havnen. Det er det tolvte sted, vi skal bo. Herfra vil vi udforske lidt af byen, og få de sidste oplevelser med, inden turen går til Danmark igen.
Kh
Maja
I går besøgte vi Armstrong Redwoods State Natural Reserve, for at se nogle af jordens højeste træer. Selv om parken ikke råder over de allerhøjeste, af den slags træer, er de alligevel fantastisk at beundre fra neden, samt at nyde den totale stilhed der var i parken. Området ligger blot 1 times kørsel fra hvor vi på nuværende tidspunkt bor (Petaluma lidt nord for San Francisco).
Efter vi havde vandret lidt i parken, kørte vi ud til Stillehavet, for at opleve lidt af Highway 1 udsigten.
Det er tankevækkende at forestille sig at hvis man rejser videre mod vest, når man på et tidspunkt et andet kontinent på jorden (f.eks. Japan eller Rusland). Idet vores transportmiddel kun er beregnet til veje på landjorden, rejser vi ikke videre over Stillehavet.
I øvrigt,når jeg nævner Rusland, kommer jeg i tanker om hjemmesiden. Vi kan se, at den bliver besøgt, mest i Danmark, men der har også været besøg fra andre lande (USA, 33 – Kroatien, 5 – Tyrkiet, 3 – Storbritanien, 2 og 1 besøgende fra Rusland).
Fra Danmark er interessen naturligvis størst, med 227 besøgende, og det er selvfølgelig naturligt nok, men vedkommende fra Rusland, er lidt mystisk. Kunne det være President Putin, nu da vi har været tæt på President Trump? Det gør mig lidt nervøs for risikoen for hacking af hjemmesider, som russerne er meget aktive med. Lad os håbe at siden forbliver aktiv, og alle der følger den skal være velkomne til at komme med kommentarer, men det er også ok bare at læse med.
Hilsen Per
Vi har nu kørt rundt i USA i 3 uger, været gennem 7 stater og oplevet og set en masse.
Vi har besøgt/kørt gennem storbyer med enorm trafik, ofte veje i 3 etager, og vi har været så langt ude på landet/oppe i bjergene, at vi var uden kontakt med omverdenen, undtagen når vi tog til et Visitor Center med Wifi.
Vi har set bjerglandskaber af ufattelig skønhed, smukke søer, kørt gennem Nevadas sletter og ørkener, besøgt gamle minelandsbyer og set fantastiske slugter. Meget overvældende og anderledes end hjemme.
Alle steder er vi mødt af venlige mennesker, der interesseret har spurgt, hvor vi er fra.
Det har indtil nu været en fantastisk rejse med så mange oplevelser, at vi slet ikke husker dem alle lige nu. Godt vi har bloggen :-).
En af de rigtig fantastiske var solformørkelsen, som vi oplevede sammen med en masse andre mennesker. Selve øjeblikket, hvor solen blev helt dækket, var meget specielt. Der mangler ord til at beskrive det. Og lige der var stemningen, som vi ser den på film en nytårsaften med hundredevis af mennesker samlet.
USA er på mange måder et nemt land at rejse i. Man skal blot huske at have bilen fyldt op med benzin og masser af vand med, da strækningerne er lange og øde. Vi har i skrivende stund kørt ca. 6.700 km.
Det er også nemt at finde overnatninger undervejs – der er mange udmærkede muligheder.
På alle de tankstationer, vi har besøgt, har der været udmærkede sanitære forhold samt provianteringsmuligheder. Der har bare nogle gange været langt imellem dem.
Vi er nu i Petaluma Sonoma, lidt nord for San Francisco, hvor vi slapper af på Quality Inn. Her sover vi længe, sidder lang tid over morgenmaden og tager en tur i poolen og spa-badet inden sengetid. Og tager lidt småture ind imellem.
På tirsdag kører vi til San Francisco for at tilbringe de sidste dage af en fantastisk ferie der, inden vi flyver hjem næste lørdag.
Hav det godt så længe
Knus
Maja
På vores vej videre mod Napa Valley, i Californien, besøgte vi igen en mineby, Virginia City i Nevada. Byen opstod, da et par guldgravere i 1859 fandt en stor guldåre på dette sted. Tyve år efter, var byen vokset til ca. 25000 indbyggere. I byen arbejdede en ung journalist ved navn Mark Twain, som senere blev en verdensberømt forfatter.
Efter guldgraver byen, besøgte vi Lake Tahoe, som ligger i ca. 1900 meters højde. Det er et fantastisk smukt landskab i modsætning til de øde ørkenlandskaber vi kørte igennem dagen før.
Herfra fortsætter rejsen videre mod vest
Hilsen Per
Vi er i Reno, en pæn stor by i Nevada. Vi fik ikke en Presidentel modtagelse, selv om Trump også er her. Han holder møde ca. 1,5 km fra hvor vi bor.
Vi har forladt Utah, og er kørt ca. 650 km mod vest til byen Reno. Turen på motorvej, I80, er ret ensformig idet man kører udelukkende gennem ørken. Indimellem passerer vi frakørseler til meget små byer på ruten.
Reno er fyldt med kasinoer, som Las Vegas. At præsidenten også ville være her vidste vi ikke. Avisen, “USA TODAY” beretter, at udenfor Reno-Sparks Convention Centret, var 25 Trump supporters, mod 400 – 500 anti Trump supporters. Indenfor i centret var det anderledes, her var samlet ca. 9000 medlemmer fra et af landets største krigsveteran sammenslutninger, og her var tilslutning til præsidenten stor. Trump underskrev en lov, som sikrede bedre forhold for krigsveteraner.
Artiklen om Trump, stod på side 3, hvorimod opdateringen om mordsagen vedr. ubåden i Danmark, stod på side 2!
I morgen kører vi videre til Californien.
Hilsen Per
På min morgenløbetur, onsdag morgen, løb jeg fra staten Utah til Nevada, og tilbage igen. Det er de små succeser man kan opnå, når man bor i Utah 1 km fra Nevada. Det er tankevækkende at se forskellen mellem de to stater. I Nevada ligger kasinoer side om side, og selv kl 7 om morgenen kører kasino-shuttlebusen spillere mellem spillestederne.
Vi var kørt fra Pinedale tirsdag morgen, gennem Salt Lake City, og var nu endt i en lille by Wendover, hvor vi fornuftigvis handlede ind i et stort supermarked 1 km inde i Nevada. Vi kunne jo huske fra sidst vi forsøgte at købe vin i et supermarked i Utah.
Wendover er en mærkelig lille by midt i saltørkenen, et mini Las Vegas, og fuldt af modsætninger. Lige overfor vores hotel lå en af de mange containerbyer, temmelig ramponeret, og et mildest talt ramponeret fod-market. Længere nede af gaden lå de største og flotteste hoteller og casinoer, men nu var vi også kommet ind i Nevada.
Vejen dertil fra Salt Lake City var en øde ørkenstrækning, med salt på begge sider af motorvejen.
Vi gjorde holdt 16 km før vi nåede Wendover, her var der god udsigt over “The Salt Flats”. Gik en tur ud på saltsletten for at tage billeder. Lyset var meget kraftigt, og temperaturen meget høj. Det var indimellem svært at få kameraet til at fokusere, men ind imellem lykkedes det.
Hilsen Per
Oprindelig ville vi køre op i bjergene, nord for Pinedale hvor vi nu bor, for at se solformørkelsen, men med advarsler om at disse steder allerede var fyldt op med turister for 3 til 4 dage siden, valgte vi i stedet at køre til Jackson. Når vi nærmede os byen, ville vi tage nærmere beslutning om hvor vi ville gøre holdt. For at at undgå trafikkaos, stod vi op klokken 3 om natten, og kørte de ca. 120 km der var derop. Da vi nåede byen, tog trafikken til men vi besluttede at køre ud i Grand Teton nationalparken som ligger 20 km længere væk. På alle rastepladser, fra Jackson til Grand Teton var der fyldt op med parkerede biler. Vi nåede parkens visitor center, fandt en ledig plads og parkerede bilen. Efter 15 minutter var pladsen fyldt helt op og blev lukket af for andre. Vi var glade for at have sikret os en plads lige i centrum for total solformørkelse.
Der var nu ca. 5 timers ventetid til månen skyggede komplet for solen. Ventetiden blev brugt til at kigge på, hvordan andre havde valgt at fordrive tiden. Mange havde medbragt campingudstyr, så morgenmaden kunne indtages, med hvad dertil hører, af ristet bacon, spejlæg og pandekager, altsammen tilberedt på parkeringspladsen. Andre havde medbragt store kikkerter og kameraer som var skruet fast på stativer. Selv havde jeg medbragt et billigt kamera på stativ, Og to flasker champagne, som skulle nydes når lyset igen kom tilbage.
Hilsen Per
Vi er i Bjørneland, og de er her, både Grizzly/brune bjørne og sorte bjørne. Der bliver gjort meget opmærksom på det, og der er skilte med advarsler alle vegne.
De lokale, der færdes til hest i terrænet, har også både bearspray og pistoler med, så når underkommandoen ikke tager rådene seriøst nok, er overkommandoen nødt til at sætte hælene i.
For der er bjørne – og vi ser dem faktisk. På søndagens tur langs Jenny Lake (opkaldt efter en shoshone indianerkvinde) i Grand Teton Park så vi igen en bjørnemor med to unger. Denne gang sorte bjørne. De luntede rundt på en bjergskråning – moderen ledte efter mad og ungerne legede. Heldigvis stod vi med en flod imellem – men der stod en masse mennesker på samme side som bjørnene, og tilsyneladende var moderen ligeglad.
Sorte bjørne er ikke så farlige som Grizzlyer. De bliver heller ikke lige så store. Man kan se forskel på dem ved, at Grizzlyen har en pukkel ved nakken, som den sorte Bjørn ikke har. Mht. Farverne kan begge slags være både sorte, brune og gyldne. Den sorte Bjørn, som var brun, havde da også både en sort og en brun unge.
Vi stod længe og så dem lunte rundt, indtil moderen rundede bjergryggen sammen med ungerne og forsvandt.
Det er lige fantastisk hver gang, vi ser bjørne i deres naturlige omgivelser, men rarest når det er med nogle hundrede meters afstand og en flod imellem. Og vi har vist været heldige at se så mange.
MEN næste gang vi skal vandre alene i et øde område med bjørne, bliver det med en bearspray i hånden samt en pistol (den kan vi købe nede på Hovedgaden).
Mange hilsener
Maja
Vi havde været inde på “Visitor Information” i Pinedale for at høre om hvor man skulle køre hen, for at se flotte landskaber, her i området. Et af de områder vi havde tænkt os at undersøge nærmere blev frarådet, idet området var fyldt op med campister, der har slået lejr for at sikre sig en ideel placering til solformørkelsen på mandag. Det var egentlig det sted vi havde bestemt os for at være, når vi skulle opleve solformørkelsen.
I stedet foreslog damen, vi talte med, at køre ud et sted hun havde gået for nogle dage siden, et ret flot landskab, syntes hun selv, langs et lille å-løb ca. 60 km fra Pinedale. Vi skulle blot følge vejen, indtil vi ikke kunne komme videre. Vi fulgte rådet, og måtte de sidste 14 km køre af en bumpet grusvej.
Vi var nu langt fra alting, men så alligevel campister derude. Vi var klar over at man skal passe på de farlige dyr, men at det første dyr vi mødte skulle være en meget agressiv hund fra en af campisterne derude, kom som en overraskelse. Ejermanden fik heldigvis styr på hunden, og undskyldte mange gange.
