De høje træer og Stillehavet

I går besøgte vi Armstrong Redwoods State Natural Reserve, for at se nogle af jordens højeste træer. Selv om parken ikke råder over de allerhøjeste, af den slags træer, er de alligevel fantastisk at beundre fra neden, samt at nyde den totale stilhed der var i parken. Området ligger blot 1 times kørsel fra hvor vi på nuværende tidspunkt bor (Petaluma lidt nord for San Francisco).

Redwood træer i Armstrong Park
Det ældste træ i parken. Fantastisk at forestille sig at det træ har overlevet i 1400 år?
Et træ man kan gå gennem
Dette kæmpe træ havde givet op

Efter vi havde vandret lidt i parken, kørte vi ud til Stillehavet, for at opleve lidt af Highway 1 udsigten.

Stillehavet i baggrunden
Flot område
Udsigt nær ved Portuguese Beach California

Det er tankevækkende at forestille sig at hvis man rejser videre mod vest, når man på et tidspunkt et andet kontinent på jorden (f.eks. Japan eller Rusland). Idet vores transportmiddel kun er beregnet til veje på landjorden, rejser vi ikke videre over Stillehavet.

I øvrigt,når jeg nævner Rusland, kommer jeg i tanker om hjemmesiden. Vi kan se, at den bliver besøgt, mest i Danmark, men der har også været besøg fra andre lande (USA, 33 – Kroatien, 5 – Tyrkiet, 3 – Storbritanien, 2 og 1 besøgende fra Rusland).

Hjemmeside statistik

Fra Danmark er interessen naturligvis størst, med 227 besøgende, og det er selvfølgelig naturligt nok, men vedkommende fra Rusland, er lidt mystisk. Kunne det være President Putin, nu da vi har været tæt på President Trump? Det gør mig lidt nervøs for risikoen for hacking af hjemmesider, som russerne er meget aktive med. Lad os håbe at siden forbliver aktiv, og alle der følger den skal være velkomne til at komme med kommentarer, men det er også ok bare at læse med.

Er han også læser af vores Road Trip?

Hilsen Per

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *