I torsdag var vi i nationalparken Bryce Canyon, som ligger i den sydligere del af Utah. Vejret var fint, med solskin hele tiden, og temperaturen var lige tilpas, hverken for varmt eller koldt. Vi var i parken det meste af dagen, og oplevede solnedgangen der. På et tidspunkt gik jeg en tur alene ned i bunden af kløften, så Maja kunne hvile sit dårlige ben i mens.
Vedhæfter et billede fra parken



I dag fredag er vi kørt længere nord på, og overnatter i Ogden Riverdale, lidt nord for Salt Lake City.

Vi havde glædet os til at drikke noget vin på vores hotelværelse, og gik derfor ind i et supermarked for at købe en flaske. På trods af at det var et kæmpe marked, var vi ikke i stand til at finde vinafdelingen. Jeg forhørte mig hos en medarbejder derinde, om hvor vinafdelingen var at finde. Han så meget undrendende på mig, og svarede “You are in Utah, we don’t sell wine”. Den havde jeg ikke lige set komme, men vi har jo også været i de syndefulde stepper i Nevada, hvor spil, druk og hor er meget fremtrædende.
Vi besluttede så at købe øl i stedet for, med en alkohol promille på 3,2%. Man kan vist nok få dem helt op til 4% i supermarkederne.
I morgen går turen videre til Montana, hvor vi skal bo i en lille by der hedder Virginia City.
mvh Per


