Dag: 23. august 2017

Oprindelig ville vi køre op i bjergene, nord for Pinedale hvor vi nu bor, for at se solformørkelsen, men med advarsler om at disse steder allerede var fyldt op med turister for 3 til 4 dage siden, valgte vi i stedet at køre til Jackson. Når vi nærmede os byen, ville vi tage nærmere beslutning om hvor vi ville gøre holdt. For at at undgå trafikkaos, stod vi op klokken 3 om natten, og kørte de ca. 120 km der var derop. Da vi nåede byen, tog trafikken til men vi besluttede at køre ud i Grand Teton nationalparken som ligger 20 km længere væk. På alle rastepladser, fra Jackson til Grand Teton var der fyldt op med parkerede biler. Vi nåede parkens visitor center, fandt en ledig plads og parkerede bilen. Efter 15 minutter var pladsen fyldt helt op og blev lukket af for andre. Vi var glade for at have sikret os en plads lige i centrum for total solformørkelse.

Der var nu ca. 5 timers ventetid til månen skyggede komplet for solen. Ventetiden blev brugt til at kigge på, hvordan andre havde valgt at fordrive tiden. Mange havde medbragt campingudstyr, så morgenmaden kunne indtages, med hvad dertil hører, af ristet bacon, spejlæg og pandekager, altsammen tilberedt på parkeringspladsen. Andre havde medbragt store kikkerter og kameraer som var skruet fast på stativer. Selv havde jeg medbragt et billigt kamera på stativ, Og to flasker champagne, som skulle nydes når lyset igen kom tilbage.

 

Hilsen Per

Vi er i Bjørneland, og de er her, både Grizzly/brune bjørne og sorte bjørne. Der bliver gjort meget opmærksom på det, og der er skilte med advarsler alle vegne.

De lokale, der færdes til hest i terrænet, har også både bearspray og pistoler med, så når underkommandoen ikke tager rådene seriøst nok, er overkommandoen nødt til at sætte hælene i.
For der er bjørne – og vi ser dem faktisk. På søndagens tur langs Jenny Lake (opkaldt efter en shoshone indianerkvinde) i Grand Teton Park så vi igen en bjørnemor med to unger. Denne gang sorte bjørne. De luntede rundt på en bjergskråning – moderen ledte efter mad og ungerne legede. Heldigvis stod vi med en flod imellem – men der stod en masse mennesker på samme side som bjørnene, og tilsyneladende var moderen ligeglad.

Sorte bjørne er ikke så farlige som Grizzlyer. De bliver heller ikke lige så store. Man kan se forskel på dem ved, at Grizzlyen har en pukkel ved nakken, som den sorte Bjørn ikke har. Mht. Farverne kan begge slags være både sorte, brune og gyldne. Den sorte Bjørn, som var brun, havde da også både en sort og en brun unge.
Vi stod længe og så dem lunte rundt, indtil moderen rundede bjergryggen sammen med ungerne og forsvandt.
Det er lige fantastisk hver gang, vi ser bjørne i deres naturlige omgivelser, men rarest når det er med nogle hundrede meters afstand og en flod imellem. Og vi har vist været heldige at se så mange.

MEN næste gang vi skal vandre alene i et øde område med bjørne, bliver det med en bearspray i hånden samt en pistol (den kan vi købe nede på Hovedgaden).

Mange hilsener
Maja