Gadiner Street 24a, Dublin

Vi har lejet en airb&b lejlighed inde i midt i Dublin, hvor vi skal være tre dage. Vi er nu i Marlay Park, 10 km udenfor Dublin, klokken er 8 om aftenen.

Stedet vi lejede cyklerne, da vi startede turen, oplyste at vi bare kunne ringe når vi var klar til aflevering.  Desværre er der ingen i den anden ende da jeg forsøger at få fat i dem. Så beslutter vi at få fat i en taxa, der kan tage alle fire med bagage og cykler. Det viser sig også umuligt. Der bliver taget en hurtig beslutning om at Maja og Jette cykler til bestemmelsesstedet, og Niels og jeg tager en taxa  med al bagage.

Det viser sig at adressen som var anført af udlejeren ikke passer. I hvert fald passer nøglerne vi har fået udleveret ikke døren til nummer 24, ej heller nabodørene, som også bliver afprøvet. Heldigvis kommer personalet på det overforliggende pizzaria , som er ved at lukke, os til hjælp, og efter ca. ½ times søgen finder de ud af at der på samme gade findes to huse med nummer 24, og vi kommer indenfor.

Vi bor i kælderen

Det er nu blevet mørkt, og Maja og Jette ved ikke noget om det nye sted. Det lykkes mig at få kontakt med Maja på mobilen, og vi kan alle fire genforenes i vores nye sted inde i Dublin.

De resterende dage, af vores tur i Irland, går med at besøge forskellige seværdigheder i Dublin.

Confession Box, stampubben når vi er i Dublin

 

Trinity College, som kan fremvise “The Book of Kells” – Irlands ældste bog
Gamle bøger

Marlay Park, Dublin

Vi er nu på vores sidste vandretur på The Wicklow Way. Bagagetransport firmaet har skrevet til mig at bagagen vil blive afleveret på Taylers Three Rock pub i Marlay Park. Vi har en gåtur på ca. 22 km.

Farvel til Coolakay Bed and Breakfast
Udsigt over Coolakay
River
Tilbage på stien mod Marlay Park, Dublin
10 Km tilbage
Yvonnes madpakker nydes i det grønne
Udsigten fra Three Rock Mountain, Dublin ses i det fjerne

 

Hello Dublin
Goodbye Wicklow Way

 

 

Målet er nået, flaget er hejst. 130 km på stien, plus det løse, ialt 202 km.

 

 

Afslutningen fejres på Taylors Tree Rock pub

Vi afslutter lige vandre/cykelturen med sang fra The Dubliners, hvor især omkvædet “Don’t Give Up ‘Til it’s Over” passer godt med de udfordringer vi, cyklende og gående,  blev udsat for

 

Coolakay House b&b

Coolakay ligger midt mellem Lough Dahn og Dublin, ude på landet . Denne dag var distancen på ca. 26 km.  Selv om der var naturflotte landskabe alle steder, vi har været, var denne strækning nok noget af det flotteste.

Gåtur, 26 km

Mod Coolakay House

Stien mod Coolakay, 5 km “boardwalk”
Lough Tay søen skimtes til højre, søen kaldes også “The Guinness Lake” fordi Guinness famillien er ejer af området

På vej ned af  Djouce Mountain, med udsigt til St. George’s Channel, kanalen der forbinder det Irske hav i nordøst med Atlanterhavet i sydvest.
Broen over Glencree River
Alle er blevet lidt trætte, selv om der kun er 4 km tilbage. Vi hentes, ude på stien, af Yvonne Roe i sin Toyota Land Cruiser.

 

Nøglerne til Coolakay House

Alle steder, vi har boet, er vi blevet godt modtaget, det gælder ikke mindst hos Yvonne. Hun har sit bed and breakfast, sammen med manden Robert, der er fårebonde. Derudover har Robert et landbrugsmuseum med maskiner man anvendte i det irske landbrug helt tilbage fra sidst i 1700 tallet, og til nu. En del af maskinerne var gået i arv fra hans bedstefar.

Coolakay House b&b

Som sædvanlig kom Maja & Jette først frem, uvidende om, at der umiddelbart efter ville komme ca. 100 besøgende, incl. notabiliteter indenfor landbrug, skovbrug, turisme samt journalister, for fejre en udvidelsen af museet. På trods af det store fremmøde, havde Yvonne skam tid til at hilse velkommen, og sørge for kaffe og kage, til Maja og Jette. Det vidner lidt om den gæstfrihed der var forbundet med at bo dette sted, hvilket iøvrigt også kunne ses af de mange takkekort hun havde modtaget fra tidligere besøgende.

Robert, på museet, sammen med Anna May McHugh, managing director for NPA, National Ploughing Association

Som før omtalt, ligger Coolakay ude på landet, men Yvonne har lavet en god aftale med pubben i Enniskerry, hun kører gæsterne til pubben, pubben kører gæsterne tilbage, når de er klar, og det er gratis!

Pubben i Enneskerry

Dagen efter det store fremmøde på Coolakay House fik vi en guided rundtur af Robert i museet. Robert’s entusiasme for landbrugsmaskiner er stor, og den blev ikke mindre da jeg fortalte at en del af de maskiner som han havde på museet, kendte jeg godt fra tiden hvor jeg som barn hjalp til med arbejdet på gården derhjemme.

Foruden traktorer havde Robert fået total renoveret en  Toyota Land Cruiser,  fra 1977, som han stolt viser frem. Nogle af delene, til bilen, var hentet hjem fra Australien
Indregistreret, klar til at køre

Noget vi også bemærkede hver morgen ved morgenmaden, var at Yvonne kom rundt til alle for at høre om alt stod vel til, og hvis nogen skulle køres var hun klar.

Efter 2 dage hos Yvonne og Robert var vi klar til den sidste strækning. Niels og jeg blev kørt tilbage til stien, hvor vi for 2 dage siden blev hentet. Maja og Jette fortsatte på cykkel.  Næste destination, Marlay Park i udkanten af Dublin.

Farvel til Yvonne

Loughdan House

Farvel Laragh

Gåturen fra Riversite b&b til Loughdan House er på ca. 15 km. Da cykelturen var endnu kortere, havde Maja og Jette så god tid, at de valgte at se sig lidt omkring, og kørte derfor til byen Roundwood. Det resulterede i at Niels og jeg kom først til vores bestemmelsessted, hvor vi fik os indkvarteret.

Loughdan House ligger i et meget stille og naturskønt område, med flot udsigt over de omkringliggende marker og søen Lough Dan. Optagelser i den populære tv serie “Vikings” er bl.a. optaget ved søen.

På vej op af stien

De steder, på ruten, som er vanskelig passable er der etableret gangstier af jernbanesveller.

Wicklow Way går gennem naturskønne marker syd for Dublin
På vej mod Loughdan House

Om aftenen kørte værten os til Roundwood, hvor vi spiste på den lokale pub, og vi aftalte tidspunktet for hvornår han skulle hente os, og bringe os tilbage.

Aftensmaden blev indtaget på The Coach House Pub

 

I stedet for kaffen, sluttede vi af ved bardisken med “pint of Guinness”

 

Riversite b&b

Riverside b&b, ligger i den lille landsby Laragh, der ligger ca. 1 km fra det meget turistede område Glendalough med søerne Upper og lower lake . Vores vandretur denne dag blev på ca. 26 km.

Værtsparet, John og konen, er venlige, og vi følte os meget velkomne, vi skulle bo hos dem i to dage.

Riverside b&b

Den følgende dag, havde meteorologerne varslet regnvejr, og denne prognose holdt til fulde. På trods af vejret valgte vi alligevel at besøge området omkring Glendalough, som er et gammelt pilgrimsted, der daterer sig 1500 år tilbage. Glendalough ligger i en dal med to smukt beliggende søer Upper og Lower lake. Derudover finder man et gammelt klosterkompleks med kirker og  en 33 meter højt rundt tårn. Klosterkomplekset og kirken daterer sig tilbage til før vikingernes ankomst i Irland. Dalen er en stor turistattraktion i Irland.

 

Irish Weather today

Regnen var ikke helt holdt op om aftenen, hvor vi havde besluttet at spise på den lokale pub. Selv om pubben kun ligger en halv kilometer fra hvor vi bor,  kunne vi ikke modstå John’s tilbud om et lift, og sagde ja tak.

Maden var god, vi fik en god betjening, og da vi havde betalt, oplyste servitricen os at bor man på Riverside B&B, er der gratis drink/øl efter maden. Overraskelsen over at de kendte til vores bosted, afsløredes da vi passerede baren, hvor vi fandt John siddende. Foruden hans egen B&B havde han også en koordinerende funktion på pubben.

Pubben i Laragh

Dagen regnvejr gjorde det nødvendigt at få tørret vores fodtøj, og vi fik tilbudt en masse avis-sider som vi stoppede i skoene om aftenen, så de kunne være tørre til den næste dag.

Tørretid for sko og tøj

 

Birchdale House b&b

Vandreturen i dag er på ca. 21 km.  Idet vandrestien ligger noget afsides fra Kyle Farmhouse, kører vores værtinde os ud, så vi kan fortsætte hvor vi slap i går. Før afgang ser vi lige  bagagetransporten ankomme for at afhente vores bagage og bringe den videre til næste opholdssted, Birchdale House bed & breakfast.

Den tunge bagage bliver transporteret i bil, den lette, vand, madpakker og regnfrakker, bærer vi selv.
De cyklende møder de gående

Man møder en masse forskellige menesker på turen, og får sig en snak om vejr, vind og naturen. Det er også interessant at høre om hvor de bor, og hvordan de har planlagt turen. Et ungt fransk par havde medbragt telt, men var trætte af at deres udstyr ikke kunne nå at blive tørt. Et andet par, fra Belgien, havde valgt at bo meget billigt, de spurgte om lov til at sove, i lader, hos fåreavlere, når aftenen nærmere sig. Så var der også pigerne fra Holland, der havde valgt at lade mændene blive hjemme for at passe børnene, så de kunne opleve den Irske natur.

Pigerne fra Holland boede på bed and breakfast lige som os.

 

Tom, som driver Birchdale House b&b, har kørt os til Glenmalure Lodge, her starter turen til Riversite b&b i Glendalough
Stien mod Birchdale b&b

Kyle Farmhouse

Vores næste destination, Kyle Farmhouse, ligger i landlige omgivelser 16 km fra Shillelagh.

Afgang fra The Olde, Bed and Breakfast, det er begyndt at regne

Maja og Jette tog et ophold i den lille by Tinahely, hvor vi aftalte at mødes for at spise frokost.

På vej mod Tinahely

 

På vandreturen passerede vi den meget omtalte  Pub, The Dying Cow, den er 300 år gammel, og vi kunne ikke modstå fristelsen til at holde et kort hvil, samtidig med at vi slukkede tørsten med “2 pint of Guiness”.

The Dying Cow

 

Frokosten blev indtaget på en hyggelig pub, inde midt i byen.

Tinahely, en lille landsby 2 km fra Wicklow Way stien

Kyle Farmhouse ligger ca. 8,5 km fra Tinahely. Vi valgte at følges , selv om det var besværligt at bringe cyklerne med på sti-systemet som gik gennem bakkede marker, med får og heste. Vi nåede vores bestemmelsessted kl. 21 om aftenen, og blev modtaget af Margaret Coogan, som serverede sandwich og kaffe.

Kyle Farmhouse ligger noget fra stien, og før vi gik i seng, aftalte vi at Magaret skulle køre de vandrende tilbage til stien, Maja og Jette måtte selv finde vej til vores næste b&b, Birchdale House b&b, i byen Rathdrum. Da denne destination ligger 4 km fra Wicklow Way stien, aftalte vi at mødes på Glenmalure Lodge, hvor det var meningen at  parkere cyklerne og så blive hentet af Tom som som drev Birchdale b&b.

På vej til Kyle Farmhouse
På vej mod Kyle Farmhouse
Kyle Farmhouse

 

 

The Olde, Shillelagh

Shillelagh er en lille landsby med ca. 300 indbyggere, den ligger i et naturskønt område i den sydlige region af Wicklow . Byen har et supermarked, en take away butik, en pub samt en fabrikant der fremstiller og sælger stokke. Hos stokke fabrikanten: The Olde Shillelagh Stick Makers,  skulle vi bo en enkelt nat.

Maja og Jette nåede stedet efter en cykeltur på ca. 21 km, Niels og jeg fulgte stien, til fods, ca. 26 km

 

Byen
Shillelagh

 

The Olde Her boede vi hos “The Stick Makers”.

Bed and breakfast blev drevet af konen.

 

 

 

Vi boede i baghaven

 

 

Millview House, Bunclody

Efter vi landede i Dublin, og fik fat i vores bagage, tog vi en taxa til den adresse hvor jeg havde lejet de to cykler vi skulle have med. Vi kunne ikke umiddelbart finde butikken, men fandt den tilsidst i en nedlagt antikforretning, – hvilket passede fint med cyklerne vi fik udleveret. Efter at have fået cykeltasken fyldt med værktøj/reservedele og en pumpe, fortsatte vi videre mod Connolly togstationen, med kufferter, rygsække og cykler, en gåtur på 1,5 km.

Bagage og cykler i ankomst/afgangs hallen, Connolly station.

Vi skulle med toget, mod syd, 2 – 1/2 times rejsetid, til byen Enniscorthy. Derfra skulle vi finde en måde at komme videre på til vores første overnatningssted, Bunclody, 20 km inde i landet.

Vi skulle op på første sal, på stationen, og adgang dertil går enten via rulletrappe eller en person elevator. Mens Niels og jeg købte billetter, Passede Maja og Jette på al bagagen og cyklerne. Det vakte så meget opsigt, at en ung mand spurgte om lov til at tage et billede.

Efter vi kom tilbage med togbilletterne, fik vi med møje og besvær, bakset 1 cykel, ad gangen, ind i person elevatoren, og det lykkedes os til sidst at få al vores habengut op i ankomst/afgangs hallen, hvor vi parkerede det hele midt inde hallen. Gik derefter op på et plateau hvor vi kunne overvåge det hele, og bestilte to Guinness, og to  Smithwicks på pubben. Der var halvanden time til afgang.

To Guiness, og to Smithwicks på pubben

Toget gik 16:30, efter kl. 16:00 er cykler ikke tilladt, men vi håbede på tilgivelse frem for tilladelse.

Idyllisk togtur ved Irlands østkyst

Efter to og en halv times togtur, stod vi af toget i Enniscorthy, hvor vi ledte efter en taxi.

Enniscorthy Railway Station

Det lykkedes, efter en del ventetid, at få fat i en minibus, hvor chafføren med hiv og sving fik bakset cyklerne, alle kufferter og rygsækkene ind. Herefter tog vi  selv plads. Nu var bussen fyldt op, og vi kunne fortsætte til vores første overnatningssted, Millview house i Bunclody.

Liz, vores vært, tog imod os, da vi ankom. Hende og manden havde et lille landbrug, ved siden af deres B&B.

Millview House

Efter morgenmaden, næste dag, blev Niels og jeg kørt ud til stedet hvor  stien  begynder. Jette og Maja cyklede derud, hvorefter vi kunne begynde vores første dag på vandre/cykelturen, 130 Km mod Dublin. Vores bagage blev kørt videre til Shillelagh, som var stedet vi skulle bo denne nat.

The Wicklow Way
Wicklow Way, Starten på de 130 km fra syd mod nord
Frokost i et vejkryds, Bunclody