Vi havde været inde på “Visitor Information” i Pinedale for at høre om hvor man skulle køre hen, for at se flotte landskaber, her i området. Et af de områder vi havde tænkt os at undersøge nærmere blev frarådet, idet området var fyldt op med campister, der har slået lejr for at sikre sig en ideel placering til solformørkelsen på mandag. Det var egentlig det sted vi havde bestemt os for at være, når vi skulle opleve solformørkelsen.
I stedet foreslog damen, vi talte med, at køre ud et sted hun havde gået for nogle dage siden, et ret flot landskab, syntes hun selv, langs et lille å-løb ca. 60 km fra Pinedale. Vi skulle blot følge vejen, indtil vi ikke kunne komme videre. Vi fulgte rådet, og måtte de sidste 14 km køre af en bumpet grusvej.
Vi var nu langt fra alting, men så alligevel campister derude. Vi var klar over at man skal passe på de farlige dyr, men at det første dyr vi mødte skulle være en meget agressiv hund fra en af campisterne derude, kom som en overraskelse. Ejermanden fik heldigvis styr på hunden, og undskyldte mange gange.
Det var et fantastisk flot landskab, vi så, ved at følge stien. Indimellem måtte vi gå gennem højt græs, men vi var blevet belært om hvordan man afsøger området man går gennem, for farlige dyr.
Maja var lidt bekymret for at møde en bjørn, når vi ikke sad i bilen. På turen mødte vi et par damer på hesteryg, jeg forhørte mig om de havde mødt bjørne. Det havde de ikke, men havde også sikret sig, i det tilfælde de skulle møde en. De havde udstyret i orden, en “bearspray”, samt en revolver i bæltet, som de viste hvor sad. Man skal altid være beredt, i det tilfælde man løber ind i problemer, fortalte de os.
“Make noise when you are in the thicket” sagde de. Vi var i tæt krat bevoksningen. Jeg fulgte deres råd, et stykke tid efter de havde passeret os. Udstødte en så høj lyd, at en anden vandrer, der gik ned ved en lille flod, ca. 1/2 km fra, bemærkede os. Maja hilste på manden, for at signalisere at vi havde fuld kontrol over situationen. Maja accepterede at gå lidt videre, derefter krævede “overkommandoen” returnering tilbage til bilen. Vores medbragte mad måtte ikke engang nydes ude på stien, måske en fornuftig beslutning idet vi havde medbragt sandwich med laks?
Næsten tilbage ved bilen, ved et lille å-løb, nød vi den medbragte mad. Medens vi sad der, kom andre på hesteryg, alle vel ekviperede med pistoler i bæltet.
Hilsen Per
Må være enormt spændende at bevæge sig ud i ukendt og øde land. Altid godt at følge et vandløb, selvom der kunne komme en bamse forbi. Ved ikke om en pistol så vil være nok, men flot med ryttere i landskabet.
Hej Karen
Denne tur var helt speciel, uden alm. turister og et rigtigt flot landskab. Jeg ville gerne have fortsat ruten længere ud, men det skal være en oplevelse for os begge, og det var turen vi gik.
Om en pistol er nok, hvis vi møder en bamse, kommer an på om det er en Grizzly, eller en sort bjørn. Ham amerikaneren, vi spillede kort med, sagde at en sort bjørn skulle man bare slå på hovedet, så ville den forsvinde. En Grizzly derimod var han ikke sikker på om bjørne-spray ville være nok
Hilsen Per
Hilsen Per