
Gåturen fra Riversite b&b til Loughdan House er på ca. 15 km. Da cykelturen var endnu kortere, havde Maja og Jette så god tid, at de valgte at se sig lidt omkring, og kørte derfor til byen Roundwood. Det resulterede i at Niels og jeg kom først til vores bestemmelsessted, hvor vi fik os indkvarteret.
Loughdan House ligger i et meget stille og naturskønt område, med flot udsigt over de omkringliggende marker og søen Lough Dan. Optagelser i den populære tv serie “Vikings” er bl.a. optaget ved søen.
De steder, på ruten, som er vanskelig passable er der etableret gangstier af jernbanesveller.


Om aftenen kørte værten os til Roundwood, hvor vi spiste på den lokale pub, og vi aftalte tidspunktet for hvornår han skulle hente os, og bringe os tilbage.



