Surfing USA

Når vi på vores tur har været i vandet, har det været på  moteller eller hoteller, der havde en swimmingpool. Vi syntes at vi i det mindste skulle ud at soppe i Stillehavet bare en enkelt gang. Vi valgte derfor, om fredagen, at køre ned ad High Way 1 til Santa Cruz, ca 120 km syd for San Francisco. Den tur ville passe fint med at vi skulle aflevere bilen i San Francisco’s internationale lufthavn på hjemvejen. Vi har haft super fint vejr, i de dage hvor vi har været her. I dag fredag var temperaturen i Santa Cruz oppe på 43 grader, det er lidt i overkanten, men ved Stillehavet var der en kraftig brise, så vi havde ingen problemer.

Surfing ved Santa Cruz
Der skal et vist vovemod så tæt inde ved klipperne

Og så lige den fra vores unge dage:

https://m.youtube.com/watch?v=sNypbmPPDco

Er det ikke camping som i kan huske det tilbage i tresserne?

 

Amerikanerne er opfindsomme i deres konstruktioner

Endelig afkøling i Stillehavet, luften er 43 grader
Man skal passe på, for før man ved af det kommer en stor bølge og tøjet er vådt

 

Havet er ikke at spøge med, Ikke alle surfere overlever deres hobby

 

På vej tilbage til San Francisco, efter bilen var afleveret, oplevede vi det igen.  Efter vi steg på en fyldt sporvogn, for at komme tilbage til vores lejlighed, tilbød et par unge mennesker os deres pladser oppe foran, super selv om jeg nu ikke var meget træt. Vi takkede, og jeg undlod at fortælle at jeg hver morgen løbetræner for at være klar til løbet i Berlin om 3 uger.

Ferien er ved at være slut, her er en lille status for måneden der gik alt for hurtigt.

  • Vi har været væk i 31 dage
  • Vi har kørt ca. 7 500 km
  • Besøgt 7 forskellige stater
  • Boet 12 forskellige steder
  • Solen har været med os hver eneste dag, med undtagelse i 2 minutter den 21 august.
  • Set en total solformørkelse for første gang
  • Set bjørne af forskellige art
  • Oplevet de store vidder
  • Set hvordan landskabet skifter gang på gang
  • Er blevet overrasket over den tætte trafik, samt den mængder biler der kører herovre
  • Har undret os over, at nogle mennesker kan bo, som de gør, hvis de gør (nogle ligger midt på fortovet og sover)
  • Har aldrig set så mange forskellige Chips-varianter før
  • Og har lige været ude at spise for sidste gang på en superlækker restaurant i San Francisco

Så i morgen går turen til Oakland, San Francisco, hvorfra vores fly går kl. 18.15. Hvis det flyver til tiden, er vi i Danmark igen søndag kl. 13.35, og så starter hverdagen igen på mandag.

Det har været en fantastisk ferie, og selvom vi i den sidste måned har været sammen stort set 24/7, er vi stadig lykkelig gift.

Mange hilsener fra os

Mere San Francisco

I dag prøvede vi de gamle sporvogne. De er egentlig ubrugelige som transportmidler, men alligevel holder man fast i dem, og det kan man godt forstå, idet de er en turistmagnet. Mange turister nyder at hænge på siden af dem, mens de kører i adstadigt tempo op og ned af de stejle gader. Det er også interessant at følge vognstyrerens  betjening af bremsesystemet. Det er uden tvivl “fingerspitz gefühl” der skal til at betjene vognen. Når føren indkobler vognen, (ved at koble sig på det kabel der lige under gaden løber med en fart på 5 km i timen), sættes vognen igang, og nu gælder det om at fornemme hvornår bremserne skal aktiveres, for selv om det går stejlt op og ned, skal vognen indordne sig under de almindelige færdselsregler, og stoppe når der er rødt lys i et trafikkryds.

Bag ved Maja ses vognstyreren som betjener koblings og bremsesystemet
Vognstyreren betjener, i midten, 3 koblings/bremsestænger
Det er ikke elektronik, men mekanik der gøres brug af i en gammel sporvogn

 

Idyllisk ser det ud med en sådan sporvogn i gademiljøet

Det blev også til en cykeltur i byen. Vi cyklede, hjemme fra hvor vi bor, over Golden Gate broen over til et hyggeligt færgeleje, Sausalito, og derfra sejlede vi så tilbage til havnen i San Francisco.

Cykeltur over Golden Gate starter hjemmefra garagen
Cykeltur over broen
Konstruktionen er ok, selv om det ser anderledes ud

 

Ved aftenstid

Landgang, med cykler, i San Francisco ved aftenstid

Da vi kom i land, måtte vi give den ekstra gas, i havneområdet (uden lys på cyklerne), for at nå udlejnings bureauet, inden de lukkede.

Hilsen Per