Coolakay ligger midt mellem Lough Dahn og Dublin, ude på landet . Denne dag var distancen på ca. 26 km. Selv om der var naturflotte landskabe alle steder, vi har været, var denne strækning nok noget af det flotteste.
Mod Coolakay House
Alle steder, vi har boet, er vi blevet godt modtaget, det gælder ikke mindst hos Yvonne. Hun har sit bed and breakfast, sammen med manden Robert, der er fårebonde. Derudover har Robert et landbrugsmuseum med maskiner man anvendte i det irske landbrug helt tilbage fra sidst i 1700 tallet, og til nu. En del af maskinerne var gået i arv fra hans bedstefar.
Som sædvanlig kom Maja & Jette først frem, uvidende om, at der umiddelbart efter ville komme ca. 100 besøgende, incl. notabiliteter indenfor landbrug, skovbrug, turisme samt journalister, for fejre en udvidelsen af museet. På trods af det store fremmøde, havde Yvonne skam tid til at hilse velkommen, og sørge for kaffe og kage, til Maja og Jette. Det vidner lidt om den gæstfrihed der var forbundet med at bo dette sted, hvilket iøvrigt også kunne ses af de mange takkekort hun havde modtaget fra tidligere besøgende.
Som før omtalt, ligger Coolakay ude på landet, men Yvonne har lavet en god aftale med pubben i Enniskerry, hun kører gæsterne til pubben, pubben kører gæsterne tilbage, når de er klar, og det er gratis!
Dagen efter det store fremmøde på Coolakay House fik vi en guided rundtur af Robert i museet. Robert’s entusiasme for landbrugsmaskiner er stor, og den blev ikke mindre da jeg fortalte at en del af de maskiner som han havde på museet, kendte jeg godt fra tiden hvor jeg som barn hjalp til med arbejdet på gården derhjemme.
Noget vi også bemærkede hver morgen ved morgenmaden, var at Yvonne kom rundt til alle for at høre om alt stod vel til, og hvis nogen skulle køres var hun klar.
Efter 2 dage hos Yvonne og Robert var vi klar til den sidste strækning. Niels og jeg blev kørt tilbage til stien, hvor vi for 2 dage siden blev hentet. Maja og Jette fortsatte på cykkel. Næste destination, Marlay Park i udkanten af Dublin.
