Route 66

Det er blevet mandag, og vi synes ørkenen er blevet et varmt bekendtskab, både hvad angår temperatur og pengepung, når man tænker på de indkøb det blev til i outlet butikkerne i Las Vegas.

Vi forlod byen ved 9 tiden, og kørte til Hoover dæmningen, der ligger ca. 25 km væk fra Las Vegas. Vandrede lidt rundt, og beundrede dette enorme bygningsværk. Det var fortsat vanvittigt varmt, og vi længtes efter at komme ind i bilen igen, så vi kunne blive kølet ned.

Howerdæmningen

Colorado floden ved Hower damm

Herefter satte vi kursen mod den lille by Oatman som ligger på den gamle “Route 66”. Det er tidskrævende at køre ruten, specielt de sidste ca 10 km. Ruten går op gennem Black Mountain i en højde på ca. 1000m, vejen er smal, og snoet (lige som vi har oplevet i Montenegro, uden gelænder ud til siden) og hastigheden skal helt i bund. Landskabet er som når man ser en western-film, og vi ville ikke undre os, hvis vi stødte ind i en flok cowboys til hest. Byen var også som vi havde læst om, en Wild West by, med  fritgående  vilde æsler, og byen kunne fint bruges som kulisse til en film med bandeopgør på Hovedgaden.

DCIM100GOPRO
Hovedgaden i Oatman

Man skal virkelig holde øje med disse æsler, for pludselig kan de gå bersærk. Vi oplevede, at der var et æsel der fik den ide, at galopere, for fuld kraft, på de træfortove der er umiddelbart udenfor butikkerne. Den fik de andre æsler med på ideen, og pludseligt var alt vildt kaos. Vi tog en hurtig beslutning, og søgte ud på hovedgaden for at undgå konfrontation med de vilde dyr. Et andet sted var en butiksindehaver blevet sur på et andet æsel, der vistnok forsøgte at komme ind i butikken. Maja oplevede et æsel komme langsomt gående hen imod hende, og idet hun lige skulle til at klappe den, stangede den ud efter hende, men hun undgik at blive ramt ved at springe til den ene side.

 

Vi har inlogeret os på et motel i Flagstaff på route 66

Hilsen Per

 

En by i ørkenen

Kørte fra L.A. Ved 8:30 tiden lørdag morgen. Havde forinden forsøgt at få installeret action-kameraet på instrumentbrættet på vores SUV-Huyndai Santa Fe Sport AWD 2.0 Turbo (240 HP), en passende størrelse med al den bagage vi har medbragt. I mit forsøg på at få kameraet sat til “time-loop”, så der bliver taget billeder med en vis hyppighed, under kørslen , fandt jeg efterfølgende, under gennemgang af det Optagne, ca. 42 billeder af mig selv. Problemet er, at kamera’et kan fungere i mange forskellige opsætninger, og man skal følge  en nøje anvisning for at komme ind i kamera settings. Jeg ser ingen grund til at offentligøre flere billederne af en frustreret kameramand.

Opsætning af menu
Manualer studeres

Vejen ud af L.A var lidt tankevækkende.  Så mange vejbaner, i flere niveauer, og så mange biler i en absolut høj hastighed (USA er bilernes hjemland). Her skal man kende sin placering på vejen, og bruge højre sidespejl, lige så hyppigt som det venstre. Bilerne overhaler både højre og venstre om, og hastigheden er over det tilladte, man må bare følge med. Fik ikke set så meget af landskabet, i området hvor vi kørte, skulle have fokus på GPS, overhalende biler, samtidig med fokus på hastigheden.  Jeg tror der kun var en enkelt afkørsel som vi fejlede.

Afstanden fra L.A til Las Vegas er på 435 km. Så forstår jeg bedre at nålen, for tilbageværende brændstof, falder støt, men jeg kan heller ikke lade være med at give den lidt gas, indimellem, bilen har en rigtig god acceleration.

Nåede Las Vegas ved ca. 13 tiden, havde ikke booket noget sted at bo, og kørte derfor ind på en tankstation og lod GPS’en komme med forslag. Valgte  super 8 motel på Las Vegas boulevard, ved siden af et hav af “Wedding-etablissementer”,  limousiner og lyserøde amerikanerbiler. Kort sagt, vi er der hvor det tingene sker.

Outlet butikkerne i den nordlige del af byen kunne vi ikke stå for
Vi kørte en aftentur på Las Vegas boulevard (gaden ca. 10 km lang)

Her er varmt, temperaturen er 37 grader, fuld sol, stigende til 41 grader midt på ugen. Vi har besluttet at køre videre, mandag morgen, til Flagstaff i Arizona hvor temperaturen er lidt mere behagelig (24 grader)

Hilsen Per

 

Nu begynder ferien

Det blev en lang fredag, op kl. 5:30, landede i LA kl. Ved 15 tiden lokal tid.

At komme igennem indrejsekontrollen, var vi blevet advaret om. Lang kø, men observerede at der var selvbetjening ved indrejse i landet (kontrol om man havde “rene hænder”, højre og venstre hånd, fingeraftryk for både højre og ventre pegefinger, foto af den der rejser ind, og alle de spørgsmål man skal svare på. Var overbevist om at nu var vi accepteret, indtil vi fandt ud af af at samme procedure nu startede igen ved en anden skranke, her med en medarbejder involveret.  Vi blev accepteret, fandt vores bagage, og skulle nu gennem en anden bemandet checkpost som accepterede os som turister.

Herefter kunne vi gå ud af lufthavnen.

Fandt shuttlebussen til biludlejningsfirmaet. Det tog næsten 1 time at komme frem til biludlejningsfirmaet, som ikke var klar med bilen, så vi måtte vente næsten 1 time før den kom. I ventetiden blev det forsøgt at sælge yderlige forsikring (for bugsering af bilen hvis den skulle bryde sammen) (den er rar at ha, hvis man får brug for den, sagde sælgeren). Det lykkedes ham ikke at få solgt en forsikring.

Fandt hurtigt vores hotel, og gik ind med reservationen. Om damen havde været ansat i immigrationskontrollen i USA ved jeg ikke, men hun skulle tilsyneladende også have oplysninger af forskellige art, bla. Hvilken bil vi kørte i, kørekortnummer reg. Nummer, det var lige ved at hun også skulle have aftryk af dækkene.

Alt ialt en lang dag på kontoret, 25 timer.

Vedhæfter et billede af østkysten på Grønland fra 12 km. Højde (foto ved 17 tiden)

mvh Per

USA – forberedelser

Silver city in Yellowstone

 

Her skal vi bo i Yellow stone

Bjælkehytte i Silver gate

Virgina City Montana

I Nevada City overnatter vi på hotellet

Virginia City historie

 

 

 

Kajaktur i Vadehavet

Kajak-sejltur fra Varde til Hjerting 2017-07-08

 

Tur Forberedes ved Varde å, kajakker rigges til

Varde å-løb
Janderup kirke i det fjerne

 

Der styres mod ladepladsen ved Janderup
Tilberedning af frokosten med åben ild

 

Tang fjernes før kajakker sættes i
Afgang fra Janderup ladeplads mod HO bugt
Kajakker trukket op på stranden ved Sjelborg
Sejlads fortsætter mod Hjerting
Vind 7 m/sec. ved Hjerting badehotel

 

Turen slutter, kajakker er trukket op ved badehotellet i Hjerting