Vandreturen i dag er på ca. 21 km. Idet vandrestien ligger noget afsides fra Kyle Farmhouse, kører vores værtinde os ud, så vi kan fortsætte hvor vi slap i går. Før afgang ser vi lige bagagetransporten ankomme for at afhente vores bagage og bringe den videre til næste opholdssted, Birchdale House bed & breakfast.


Man møder en masse forskellige menesker på turen, og får sig en snak om vejr, vind og naturen. Det er også interessant at høre om hvor de bor, og hvordan de har planlagt turen. Et ungt fransk par havde medbragt telt, men var trætte af at deres udstyr ikke kunne nå at blive tørt. Et andet par, fra Belgien, havde valgt at bo meget billigt, de spurgte om lov til at sove, i lader, hos fåreavlere, når aftenen nærmere sig. Så var der også pigerne fra Holland, der havde valgt at lade mændene blive hjemme for at passe børnene, så de kunne opleve den Irske natur.



