Reflektioner omkring mødet med et nyt land

Vi har nu kørt rundt i USA i en uge.  På mange måder et storslået land. Vi har krydset 3 stater og er i skrivende stund i den 4., nemlig Utah.

Vi har set ørken med den glitrende Las Vegas midt i det hele og den fantastiske Grand Canyon og den storslåede Bryce Canyon. Jeg er nok mest til det sidste. At gå langs kanten af Grand Canyon eller Bryce Canyon er balsam for sjælen. Og jeg kan gå :-). Det er en gave, selv om jeg ikke går så langt, som jeg plejer.

Nationalparken Bryce canyon

Meget er anderledes herovre end hjemme, og vi føler os nogle gange som nogle, der lige er kommet ind med 4-toget. F.eks. er det endnu ikke lykkedes os at tanke benzin uden assistance. Enten var der lige et håndtag,  vi ikke fik løftet, eller også skulle vi deponere et kreditkort eller forudbetale, før de ville åbne for standeren.

Vi skal også lige vænne os til at få regningen på restauranten, lige så snart den sidste mundfuld er slugt.

Men generelt er folk meget venlige og spørger interesseret til, hvor vi kommer fra. Her er masser af turister, men man fornemmer ikke, at amerikanerne er trætte af os.

Af og til føles det, som om vi er midt i en filmkulisse, f.eks. når vi kører forbi en trailerby eller som nu bor i Panguitch, hvor man sagtens kunne forestille sig hovedgaden som en kulisse i en western. Og diligencen står der også endnu.

Vi har talt om, at det undrer os, at folk kan bo i disse trailere eller skure. Vi har set mange ligge midt ude i ingenting, også i ørkenen i 40 graders varme uden et eneste træ til at skygge. Der må være meget fattigdom her.

Rigtig meget er stort her, afstandene snyder mig, hver gang vi kører. Når jeg siger, der er kun 256 km til vores destination, bliver det rettet til, at det er miles. Vejene er brede og i flere etager sine steder – godt jeg har chauffør på. Lastbilerne er enorme, og også de godstog, vi ser. Vi har talt et til at have 5 lokomotiver og 109 vogne, mange af dem med to containere ovenpå hinanden på hver vogn. Og så kører de hele natten – uden for vores hotel.

Hvis man på vejene overholder max hastigheden, bliver man af og til overhalet af sådan en fætter

Vi nyder vores roadtrip og kører fredag videre til nye og spændende oplevelser.

Pas på jer selv derhjemme og hav det godt

Mange hilsener

Maja

 

 

4 Replies to “Reflektioner omkring mødet med et nyt land”

  1. Hej mor, dejligt at høre I nyder ferien. Det virker virkelig sådan. Sikke mange ting I får oplevet. Jeg kan godt forstå hvis du reflekterer over kontrasterne i USA. Der er mange og fattigdom/rigdom er en stor del af dem. Mht. regningen har Daniel og jeg altid set det som en positiv ting – især da vi havde Alice med sidste år – så sidder vi ikke og venter på at få fat i en tjener, men kan hurtigt komme ud af døren igen. Godt at høre at det går godt med benet og fedt at se et blogindlæg fra dig også. 🙂

    1. Hej Rikke.
      Ja vi oplever så meget, at jeg slet ikke kan forstå, at vi kun har holdt ferie en uge. Der er så mange indtryk at forholde sig til, så meget der er anderledes herovre, men også højt til loftet. Et dejligt land at rejse i.
      Knus mor

    1. Hej Christian.
      Ja her er fantastisk – vi ser nye fantastiske steder hver dag. Og benet kan godt gå lidt, selv om jeg måtte give lidt op i Bryce Canyon og lade far gå alene ned i en kløft. Men alt i alt går det fint og hæmmer mig kun lidt.
      Knus mor

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *