Tirsdag kørte vi mod Grand Canyon, vi ville besøge den sydlige del af kløften. Fra hvor vi boede var der ca. 125 km derop. Det er ikke nogen stor afstand for bilen, og efter jeg fandt ud af at bilen er udstyret med Cruise Control, og fik det til at virke, gik det som en leg. Vi provianterede på en tankstation, og for at undgå dehydrering, fyldte jeg min rygsæk godt op med vandflasker.
Tasken blev meget tung, idet jeg havde medbragt en del isenkram (kamera’er af forskellige art, min Ipad og en kikkert), man skal jo ikke gå ned på udstyr. Herefter vandrede vi ned til shuttle bussen for at køre den tur, der kaldes “the red line”. Turen går til forskellige udsigtspunkter, og man kan stå af, og på, som man har lyst.

Før vi steg på bussen, vandrede vi lidt ned ad stien mod bunden af kløften. Turen vi vandrede, varede ca. 1/2 time, og blev brugt til at få taget nogle flotte billeder af kløften.

Efterfølgende kørte vi til forskellige udsigtspunkter, stod af og på bussen. Andre steder vandrede vi langs kanten af kløften, til næste udsigtspunkt. Når man vandrer så tæt på kanten, skal man virkelig være påpasselig, idet der meget få steder er rækværk op.
Selv om man har set mange billeder af kløften, i blade, på nettet, og i brochurer, er det afgjort ikke det samme som at være på stedet, og selv opleve naturen.

Det blev efterhånden til en hel del fotos. Vejret var fantastisk, det var varmt, men mange steder kunne man finde skygge.

Vi bliver taget godt imod herovre. Folk er venlige, det føles dejligt.. Dog er det lidt bekymrende, at de rejser sig for mig i bussen, så jeg kan få plads på de sæder, der er fortrinsvis til ældre og svagelige – som om jeg er ved at se gammel og træt ud.
Det blev en lang dag i Grand Canyon og en lang tur hjem, næsten alene på vejen, kun i selskab med den flotteste okkergule fuldmåne. Tankevækkende at forestille sig, at den vil forårsage den kommende sol-formørkelse den 21. August.
Hilsen Per


Hej far, hvor det lyder som nogle gode oplevelser. Du skal ikke tage det personligt med sædet i bussen. Jeg tror bare de er flinke. 🙂 Hvad synes I om den skiftende natur? Er den ikke fascinerende?
Dette er et test svar…
Testen ser ud til at være en succes
Hej Rikke
Det med bussen er jeg da stolt over, de er så flinke herovre. Jo vi nyder den skiftende natur, det er helt fantastisk, snart er der ørken, snart er der græsmarker. Tænker tit over hvad de beskæftiger sig med ude i de øde landskaber, hvor der tilsyneladende er nogen der bor
Virkeligt nogle gode billeder. Vi sætter stor pris på at du slæbte alt kamera-gearet med.
Charlotte nød meget historien fra bussen.
Hej Christian og Charlotte
Den respekt som blev vist mig i bussen, er jeg da beæret, og stolt over. Det er første gang jeg har oplevet at en buschauffør har trukket håndbremsen, rejst sig fra rattet, og spurgt om hun skulle skaffe mig en siddeplads. Da jeg kom længere ned i bussen, var der en anden der tilbød mig hans plads.
Respekt for de ældre.