Nu begynder ferien

Det blev en lang fredag, op kl. 5:30, landede i LA kl. Ved 15 tiden lokal tid.

At komme igennem indrejsekontrollen, var vi blevet advaret om. Lang kø, men observerede at der var selvbetjening ved indrejse i landet (kontrol om man havde “rene hænder”, højre og venstre hånd, fingeraftryk for både højre og ventre pegefinger, foto af den der rejser ind, og alle de spørgsmål man skal svare på. Var overbevist om at nu var vi accepteret, indtil vi fandt ud af af at samme procedure nu startede igen ved en anden skranke, her med en medarbejder involveret.  Vi blev accepteret, fandt vores bagage, og skulle nu gennem en anden bemandet checkpost som accepterede os som turister.

Herefter kunne vi gå ud af lufthavnen.

Fandt shuttlebussen til biludlejningsfirmaet. Det tog næsten 1 time at komme frem til biludlejningsfirmaet, som ikke var klar med bilen, så vi måtte vente næsten 1 time før den kom. I ventetiden blev det forsøgt at sælge yderlige forsikring (for bugsering af bilen hvis den skulle bryde sammen) (den er rar at ha, hvis man får brug for den, sagde sælgeren). Det lykkedes ham ikke at få solgt en forsikring.

Fandt hurtigt vores hotel, og gik ind med reservationen. Om damen havde været ansat i immigrationskontrollen i USA ved jeg ikke, men hun skulle tilsyneladende også have oplysninger af forskellige art, bla. Hvilken bil vi kørte i, kørekortnummer reg. Nummer, det var lige ved at hun også skulle have aftryk af dækkene.

Alt ialt en lang dag på kontoret, 25 timer.

Vedhæfter et billede af østkysten på Grønland fra 12 km. Højde (foto ved 17 tiden)

mvh Per

4 Replies to “Nu begynder ferien”

    1. Hej Karen,
      Vi kom ind, og det er vi glade for, man ved jo aldrig hvor meget myndighederne ved om os. Kan nu heller ikke se, hvorfor vi ikke skulle blive accepteret, vi bidrager jo godt til hele samfundet herover
      Hilsen Per

Skriv et svar til Karen Marie Nielsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *